Om Peter Bang, Manden med Arret

Empati er lige så godt som terapi om end ikke bedre, er min egen filosofi.

Har ikke læst mig til nogle fine uddannelser inden for områderne, men har mærket det hele på krop og sjæl. Har 30. års erfaring inden for misbrug, vold og kriminalitet.

I mit arbejde er jeg ikke nogen autoritet, men møder den pågældende i øjenhøjde og bruger alle mine erfaringer der kan bruges for at hjælpe den enkelte bedst muligt.

Møder folk med de forskelligheder de har.

Inden for misbrug og især med unge mennesker har jeg en tilgang hvor der snakkes fra mit hjerte til deres og der ved får dem til at mærke, føle og reflektere dybere, så de af sig selv rykker sig den rigtige vej.  

Det er ikke altid fyldestgørende resultatmæssigt at tale til deres fornuft, da den ikke altid er til stede i givne situationer. Den pædagogiske tilgang er sikkert afprøvet før på borgeren, uden mærkbar forandring, derfor har jeg en lidt anden erfaringstilgang.

Der bestræbes bla. på at inspirere, motivere og sætte ansvarlighed i handling.

Bag mig har jeg 30. års misbrug inden for alle stoffer. Flere tilbagefalds erfaringer og er kommet ud på den anden side stoffri og samtidig har god succes i mit liv.

Se mine referencer her -> Referencer 

Der tilbydes personlige & telefoniske samtaler med unge/ældre der er i eller på vej ud i uføre med narkotiske stoffer, alkohol, kriminalitet og/eller vold. (alle aldre).

Der tilbydes personlige & telefoniske samtaler til pårørende til en misbruger, og mine autentiske oplæg/foredrag spænder vidt. Se mere under Foredrag og Rådgivning


© 2020 all rights reserved | Manden Med Arret | Peter Bang | Telefon +45 22 53 59 53